With great power comes great responsibility

Stan Lee’s kendte Spiderman citat har en ting eller to at sige om selvbevidsthed – også i en klatresammenhæng. Dette ansvar, der følger med ”great powers”, kan i klatring tolkes som ansvaret for at være bevidst om dig selv og hvor du er på væggen. Din ”great power” er netop at kunne fokusere og være bevidst om din kropsposition, din proprioception, og det er spild af god hjerne-båndbredde ikke at udnytte denne evne og vie et par splitsekunder på at forfine dine bevægelser i din klatring. Det er en af de mest uudnyttede metoder til at blive en dygtigere klatrer og derfor er det et must at gå ad den vej, hvis man har forhåbninger om at udvikle sig.

Vi kender det alle sammen. Vi ankommer til klatrehallen efter en lang dag, siger hej til dem vi kender, og varmer hurtigt op for at kunne komme på væggen med de andre. Vi finder et projekt, som får et par forsøg. Armene begynder at blive trætte, forsøgene bliver mere desperate og fokus forsvinder væk fra klatringen og over mod forventninger til at toppe boulderproblemet. Vi skyder måske skylden på træthed eller andre faktorer, som virker indlysende for udfaldet af præstationen. Efter endnu et fejlslået forsøg går vi videre til et nyt projekt.

Men vi har misset en vigtig lektion.

Det er netop i disse situationer at væggen har noget at lære os. Vi bliver smidt af, vi lytter ikke til vores fejl, vi lytter ikke til de sensoriske data i proprioceptionen, der siger til os at; ”hov du mangler at vinkle anklen mere mod venstre, placere dig lavere på sloperen og justere farten i bevægelsen en smule” – og bum, vi lander pladask på madrassen igen.

Hvis vi har vækket din interesse og du vil læse mere om, hvordan du kan udvikle din bevidsthed i din klatring og få bedre forståelse for kropsbevidsthed, så skal du læse denne artikel, der handler om klatring som The art of body awareness. Artiklen taler blandt andet om forskellige øvelser, hvor man træner ens bevidsthed om eksempelvis fodplaceringer. Vi har selv arbejdet med denne type øvelser og blandt andet forsøgt at klatre hele circuits med bind for øjnene.

Når man dykker ned i bevidstheden om ens proprioception, så opdager man mange fokuspunkter, der kan justeres på væggen. Blandt andet er tempoet, du eksekverer bevægelserne i, altafgørende for om du falder eller gennemfører bevægelsen. Hvis du mestrer det optimale tempo i en given bevægelse, så udnytter du den ideale vej gennem bevægelsen og spilder ikke energi. Når bevægelserne sættes sammen i optimalt tempo, så opstår en følelse af flow. Som Ty’ Landman siger om flow, så er det en hybrid af “fast and slow”.

Vi taler af egne erfaringer når vi peger på vigtigheden af jagten på flow-følelsen.

Blik for forbedring.

Klatring er en meget ung sport, og vi er stadig tidligt i udviklingen af mere formaliseret viden om, hvordan man bliver bedre til at klatre. En væsentlig drivkraft i udvikling er en konstant opmærksomhed på forbedringer, og evne til at se bag om vanetænkning og konventioner. I konkurrenceklatring har vi set dørmåtter, skoskift, vandskåle og nu ventilatorer blive del af arsenalet. Her følger en historie om forbedring i en ellers gammel og veletableret sport nemlig fodbold.

Hvis man synes temaet er så interessant, at man vil bruge et par timer på det, så kan vi anbefale filmen Moneyball. Filmen handler om nytænkning indenfor baseball, hvor et hold med relativt få penge pludselig nåede slutspillet 4 år i træk ved at tænke holdet som en sum af kompetencer i stedet for at fokusere på individer (- lidt ligesom Tondes replik om rutebygning).

Specialist i alsidighed.

Alsidighed er en grundlæggende del af klatring. I konkurrencer er det de mest alsidige der vinder og udendørs giver alsidighed adgang til større udvalg af ruter eller problemer. Den velformulerede ifsc rutebygger Tonde Kaytio uddyber det i følgende klip og 2 minutter frem (hele interviewet er værd at se). En vigtig pointe blandt flere er, at selv om klatrere præsterer individuelt, så er rutebygning en holdindsats.

Science eller bro-lore ?

Hvis man ikke er uddannet indenfor sport, fysiologi og videnskabelige undersøgelser kan det være svært at skelne, selv når “viden” præsenteres. Og det går stærkt med at få delt budskaberne. Her er et eksempel der landede i vores indbakke i dag. Fabrique Verticale viderebringer ofte andres indhold, og denne gang drejer det sig om en artikel, som baserer sig på nogle fund som Lattice har analyseret sig frem til i deres datasæt.

Artiklen mener at have dokumentation for, at lave klatrere er nødt til at være stærkere end høje, fordi de skal kompensere for manglende rækkevidde. Der bliver ikke tænkt nærmere over, at høje klatrere i reglen er tungere end lave, og at det måske kan have indflydelse på de styrkemål baseret på kropsvægt, som ligger til grund for Lattice’s fund.

Lattice fremlægger ikke deres rådata, som ellers er et krav i seriøs forskning, og deres fund bliver sagligt kritiseret for ukendt samplestørrelse, manglende gennemsigtighed og valg af statistisk model. Deres fund modsiges endda af en anden sandsynligvis mere solid undersøgelse af, hvordan kropshøjde korrelerer med klatrepræstation.

Den gennemgående take-home-message er, at det er bedst at være let, og at den primære faktor for vægt er kropshøjde. Som Jan Hojer svarede, da hans højde blev fremhævet som en fordel: Hvorfor er jeg så den eneste høje i feltet ?

Links følger her, så man kan følge et eksempel på “videns” vej gennem internettet.

https://lafabriqueverticale.com/en/short-climbers-vs-tall-climbers/

https://thebiginitiative.ca/en/blog/2019-10/the-shorter-you-are-the-stronger-you-will-have-to-be/

https://www.trainingbeta.com/media/tom-ollie/

http://climbstat.blogspot.com/2018/12/being-tall-and-carrying-more-weight-are.html

Hvordan lærer man klatring ?

Et simpelt spørgsmål, hvor svaret ofte afhænger af, hvem man spørger. Efterhånden som klatring bliver mere og mere etableret får vi også opbygget reel viden, der rækker ud over forskellige kendtes personlige erfaringer. Her er nogle 10-15 år gamle eksempler på tips og tricks. Hvem skal man lytte til og hvor meget skal man tage med sig ?

Og disse mænd fra klatreland, de sloges nu verbalt,
skønt alle havde delvist ret, så gætted’ alle galt.