Hvem er circuit.dk ?

Bjørn Arnel Iisager:  

Bjørn har klatret siden 2003 og har 10 års erfaring med kommerciel- og konkurrencerutebyg i både Danmark og udlandet. Han har undervist ved IFSC’s kontinental rutebyggerkursus i Japan, været gæsterutebygger i USA og fast rutebygger i Göteborg. Disse erfaringer understøtter det fokus Bjørn har på diversitet og alsidighed i rutebygningen. Han har erfaringer med at variere og mixe den kommercielle og den konkurrenceorienterede rutebyggerproces, for at udnytte allerede eksisterende viden på nye måder. Bjørn er specielt interesseret i at finde balancen mellem kreativ nytænkning og professionel effektivitet i rutebyggerprocessen, og dette er evner, han vil videreformidle til kursister i relevante situationer.    

Peter Walbum:  

Peter har klatret siden 1996 og har bygget ruter til DM, NM, Bornholm DWS 2008 og diverse bouldercups.  Han har holdt rutebygger workshops i klubregi og specifikt for kvindelige rutebyggere i Danmark. Peter har været kasserer for Københavns Klatreklub i 2 år, har forhandlet klatregreb, og har således bred erfaring med rutebygning og drift af klatreklub. Han følger World Cup’en og større nationale konkurrencer, og er i løbende dialog med rutebyggere i udlandet. Peter er især interesseret i udvikling af begrebsapparat og forståelse for klatring, som forudsætning for vidensdeling og styrkelse af læringsfællesskaber. Peter har 15 års erfaring som psykolog med at arbejde ressourceorienteret både individuelt og i grupper.