BLX BOULDERING CLUB
I august var jeg i Stockholm for at bygge åbningssættet i den nye hal BLX Bouldering Club. Hallen er placeret på øverste etage i Westfield Mall of Scandinavia, der er et storcenter på størrelse med Fields i København. Den nye hal fokuserer på at skabe et produkt, der gør folk bedre til at klatre. De vil gøre adgang og betaling lige så let som at gå til fitness og ovenikøbet med garanteret parkering og indkøbsmuligheder lige om hjørnet (eller lige om rulletrappen skulle man måske sige).
Her følger en rutebyggerrapport med nedslag, der er vigtige, da de skiller sig ud som ideer og erfaringer, som kan bruges i fremtiden.
Facts:
BLX Bouldering Club
7 dages rutebyg
1 hviledag
60 blokke
6 circuits
2 dage afsat til circuit-justering
3 rutebyggere
At kunne tilpasse sig omgivelserne
Rutebygningen var planlagt til at skulle foregå imens CityWall byggede væggene færdig. Det betød at vi skulle indordne os under en større byggeplan og deres forskellige deadlines. De arbejdede i omvendt rækkefølge. Det skal forstås som at de løste de opgaver længst inde, eller længst oppe i hallen, der krævede lift eller andet tungt værktøj. Derefter flyttede de lift og materialer væk fra området, så madrasserne kunne lægges med det tilhørende tæppe-cover.
Vi arbejdede derfor oftest uden madrasser foran væggene – og det er krævende. Først må skitser til blokke sættes, da man kun lægger madrasser foran væggen én gang (Det er for tungt at flytte madrasser frem og tilbage for både at skabe plads til stiger på betongulvet og flytte madrasser tilbage under væggen til testfasen). En eventuel sidste justering gemmes til madrasserne er lagt endeligt.
Planlægningen var dynamisk, hvilket betød at vi altid havde 2-3 andre opgaver i rutebygningen, vi kunne tage os til en given dag – alt efter hvor langt vægbyggeriet var kommet. Vi tilpassede os deres rytme og nogle dage ændrede planen sig, så vi skulle lægge kursen om og fuldføre andre delopgaver i planen. Det kan virke frustrerende at planen ændrer sig, men i et kreativt perspektiv fik vi mulighed for at genoverveje ideer på væggen, samt circuitternes sammensætning. Vi vendte bevidst frustration til mulighed for at tænke anderledes over rutebygningen. Brudene i den faste rytme var åbningen mod anderledes muligheder for at afprøve kreative processer.
Ved hver dags afslutning evaluerede vi vores proces for at optimere på detaljer og effektivitet, da hver eneste dag var kostbar tid, der ikke kunne spildes. Vi iberegnede blandt andet træthed for at sikre, at opgaverne de sidste dage, ikke var de mest fysisk krævende. Det kunne eksempelvis være at undgå at de sværeste blokke manglede at blive sat. Eller at vi sikrede os at de mest krævende vurderinger af circuitniveauerne blev udført på dage, hvor vi var friske.
Fagligt highlight: Skill-circuits
Hallen følger et circuitsystem, hvor hver circuit har egen grebfarve. Indenfor hver enkelt circuit bliver sværhedsgraden markeret med farvet tape på startgrebene. Hver circuit har et enkelt tema/teknisk fokus. Det betyder at en skill-circuit med eksempelvis koordination som tema kun indeholder koordinationsblokke i forskellige sværhedsgrader. Skill-circuits skiller sig ud fra andre circuitsystemer ved, at hver circuit har et enkelt tema, men at blokkene varierer i sværhedsgrad.
Hvad er intentionen?
Det er intentionen at man ved skill-circuits opnår et meget transparent og let tilgængeligt produkt. Det er transparent fordi hver circuit følger et enkelt tema af bevægelser eksempelvis mantles. Det er let tilgængeligt fordi eftersom circuitterne følger grebfarverne, er det let at følge en circuit gennem hallen, da det blot er grebfarven man skal lokalisere. Det er også intentionen med skill-circuits at man vil give folk to overordnede måder at anvende produktet på. For det første kan man følge en tværgående circuit, på tværs af grebfarver (og dermed på tværs af temaer/teknikker) man selv sætter sammen. På den måde får brugeren høj diversitet af blokke i sin circuit, samt muligheden for at teste om brugerens niveau er konsekvent over flere forskellige stilarter. Den tværgående circuit for en 6A klatrer bliver spørgsmålet om man kan klatre 6A i alle stilarter. Med andre ord bliver brugerens svagheder hurtigt lokaliseret.
Den anden måde man kan anvende produktet på er, at circuitterne følges i et enkelt tema. Hvis man vælger at følge en circuit med temaet mantle, så kan man øve mantleblokke i stigende sværhedsgrad.
Tilrettelæggelse
Hvis man vil anvende dette system, så skal man beslutte sig for, hvilke temaer man gerne vil have repræsenteret i sit produkt. Antallet af circuits skal sammenstemmes med antallet af tilgængelige grebfarver.
BLX hallens circuitter:
🔴Dynamic coordination
🔵 Tactics
🟡Footwork
🟢Wildcard
🟣Wrestling
⚫️Weightshift
Kundernes oplevelse
Produktet er let at anvende når man har forstået systemet. Kunderne får en oplevelse af at kunne træne en enkelt teknik i forskellige sværhedsgrader og dermed arbejde med progression i en enkelt teknik ad gangen. Ved at anvende tværgående circuitter er kunderne selv herre over sammensætningen af deres træningspas, men sikrer en test i flere forskellige stilarter på en session.
Mine erfaringer
Mine erfaringer med dette system er at man skal være tydelig med kommunikationen omkring, hvordan man bruger produktet. Ideen om den tværgående circuit kræver initiativ fra brugeren. Det er ikke nødvendigvis tydeligt, hvordan det fungerer for en uerfaren klatrer. Mine erfaringer er også at man skal gøre det tydeligt at circuitterne er dynamiske, altså at en circuits tema/tekniske fokus bør kunne ændre sig, så produktet varierer i indhold. Man kan vælge at gøre det tydeligt, hvilke perioder de enkelte circuits har en bestemt overskrift og hvornår det skifter. I BLX startede de ud med ovenstående temaer/tekniske fokuspunkter. Den grønne circuit var wildcard for at eksperimentere med en circuit, der havde blandede temaer for blokkene. Alle circuitter er tænkt som dynamiske og de vil ændre overskrifter i fremtiden.
Sammenlignet med en almindelig circuit med høj diversitet i temaer, så er dette produkt mere krævende for brugeren. Brugeren skal tage stilling til, hvordan man vil anvende circuitterne og man kan ikke blindt følge en circuit på et vist niveau, og lade sig føre med af, hvad rutebyggerne har tænkt.
Processen:
Processen bag rutebygningen var dynamisk og kunne ændre sig fordi vi skulle adaptere rytmen fra vægbygger teamet. Grundlæggende var processen dikteret af en plan, hvor kvantitet og fokuspunkter pr circuit og pr blok fastslog, hvad og hvor vi skulle bygge.
Oftest var fremgangsmåden at vi i fællesskab blev enige om et volumesteup på væggen, der bidrog til alle typer af ideer på tværs af circuitternes teamer. Derefter satte vi skitser til ideerne. Ingen blokke blev bygget af en enkelt person. Vi forsøgte generelt at samarbejde om en blok så tidligt i processen som muligt, så det blev fællesskabets blokke. Intentionen er at alle føler et medansvar for udformningen og udførslen af arbejdet.
Konceptvæg
Vi eksperimenterede med en fremgangsmåde, hvor vi dikterede en retning for en sektion af blokke. Eksempelvis havde vi en sektion, der havde overskriften no foot boulders. Det var op til den enkelte rutebygger at fortolke overskriften. Gruppen vurderede i fællesskab, hvilke blokke der skulle anvendes og hvilke der skulle justeres. Det var ikke alle blokke, der endte som campusblokke, men fremgangsmåden med at fremprovokere en bestemt type blokke fra rutebyggerne gjorde at diversiteten mellem sektionerne blev større.
Circuitjustering
Vi afsatte bevidst hele dage til kun at justere circuitterne. Vi justerede sammenhængen mellem blokkene tværs af temaer ved at følge en grad ad gangen. Vi justerede også circuits internt ved at vurdere eksempelvis den dynamiske circuits niveauer for at sikre, at blokkene steg tilstrækkeligt i grad pr blok.
Det var vigtigt at dage sat af til circuitjustering ikke indeholdt produktion af blokke. Vurderingerne var tidskrævende og man skulle have mange testmæssige indtryk med i vurderingerne, hvilket betyder en stor mængde klatring disse dage. Derfor er minimal rutebyg bedre for vurderingerne.
Bevidsthed om forskellige processer
Vi forsøgte at have en fælles bevidsthed om, hvilken proces vi anvendte. Justering af processen foregik i fællesskab og på baggrund af afsluttende evalueringer hver dag.
Vi forsøgte at ændre på processen ofte for at fremprovokere nye ideer og perspektiver. Én fremgangsmåde var at skabe en fælles konceptide til en hel sektion. Vi byggede kernen af alle blokke på sektionen og gruppen færdiggjorde starten før, og afslutningen efter kernen af blokken i fællesskab. På den måde gik en tydelig tematisk detalje igen i blokkene, men teknisk varierede blokkene.
Der skulle bygges ca 60 blokke fordelt på 2 etager. Hver etage var inddelt i ca 5 vægsektioner med ca 30 blokke pr etage. Hver dag var fleksibel fordi logistik dikterede, at det ikke altid var nødvendigt at afslutte et sæt når det var påbegyndt samme dag. Derfor eksperimenterede vi med en anden type af proces for rutebygningen af en sektion, hvor processen strakte sig over flere dage. Det gav mulighed for at tænke over, hvor gode blokkene var og om det var en bedre løsning at strippe og starte forfra på visse blokke. Det var overvejelser, der normalt ikke er plads til grundet kortere deadlines.
Tydelige dagskvoter og delmål er vigtige for at skabe en følelse af at alle i gruppen følger samme retning. Desuden anvendte vi en analog plan på papir, hvor alle informationer om circuits og blokke blev ajour ført. Planen fungerede som midtpunkt for arbejdet.