Parkour med Tomoa

Her en lille tutorial med Tomoa Narasaki, der bryder parkour klatring ned i 4 simple råd. Det 4 råd er gammelt Johnny Dawes råd, som også gælder i al øvrig klatring: “Kend din slutposition”.

The final gig!

En af de mest erfarne indenfor rutebygning er ved at takke af på den internationale scene.

Percy Bishton har været professionel rutebygger i mere end 25 år, han er medejer af en af de første bouldering haller, ‘The Climbing Works’ i Sheffield, og han er vokset op på Gritstone i Peak District.

Percys sidste gig er som chef rutebygger til OL i Tokyo og Niki Held har fanget ham for en snak om processen bag store events og Percys karriere.

Percy taler let om overvejelser og oplevelser i konkrete situationer, som, hvis man lytter efter, har en stor mængde af overvejelser og mellemregninger bag. Du får med andre ord indblik i Percys enorme kapacitet og hans blik for helheden. Percy er meget reflekteret og den evne han har til at træffe de rette beslutninger i en presset situation, i fællesskab med teamet, er uden sammenligning en af grundene til, at han har været så elsket en rutebygger i branchen.

At lære hvordan man lærer

Udo Neumann (Udini) er kendt for hans kreative, all-round tilgang til klatretræning, og han har sammen med Alvaro Rangel startet en serie der udforsker “physical literacy domains”, som groft sagt er alle parametre der spiller ind i klatring.

I det første afsnit kommer de omkring flere spændende emner som for eksempel; vigtigheden af at lære hvordan man lærer og rutebygning som en målskive der konstant er i bevægelse, hvilket kræver alsidige og tilpasselige atleter.

Her er nogle af de centrale punker:

9:55 – overfokus på et parameter kan føre til negligering af potentiel udvikling indenfor andre parametre
16:45 – “not enough free play”
19:00 – hvordan uddannelse kan hindre kreativitet, hvis man ikke tager det med et gran salt
21:10 – “infusion from other domains” (hvordan klatring bliver inspireret fra andre sportsgrene og hvordan kundskaber kan overføres)
25:00 – “routesetting as a moving target” & “practicing uncertainty”
33:25 – “learning to learn to solve problems”
39:30 – “constraint led approach” (hvordan man kan skalere “svagheder” til noget håndgribeligt og dermed få progression)

Hvis man vil se mere fra Udini, kan man blandt andet finde ham her:

Instagram
Hjemmeside
Flere blog indlæg / artikler

Forår = World Cup i Meiringen !

Nicky har som altid lavet et sammendrag af herrernes finale med kommentarer, analyser og tekniske highlights. Rapport fra damernes finale kommer om et par dage. Finalen er både godt skruet og godt klatret, og er værd at se før man ser sammendraget.

Nicky har været flittig og er også ved at lægge sidste hånd på et interview med Percy Bishton, der er chef-rutebygger ved OL i Tokyo ! Så ‘stay climb, keep parkour’.

Hvis man synes Nickys videoer er værd at se, så kan man støtte ham på Patreon.

Vigtigheden af at forstå ‘privilegier’

Graderinger er subjektive forslag, ikke objektive sandheder. De subjektive forslag samles til bunke og derudfra opstår konsensusgraderinger. De subjektive forslag er ofte givet af en lille gruppe rutebyggere i klatrehaller – de har privilegiet til at gradere. Men hvem skal være en del af denne udvalgte gruppe, hvem skal have privilegiet? Den diskussion er så småt ved at komme op til overfladen og kan blandt andet følges ved at klikke på billedet.

Snakken om privilegier kan også ses i lyset af forrige post om, hvorvidt vi forstår, at morfologi er dikterende for en løsning, snarere end rutebygger-teamets interne aftale om en optimal løsning.

Tillader vi muligheden for, at det kunne være anderledes?

Tillader vi at sekvensen på en blok må fortolkes med kreativitet og intuition, eller har vi aftalt en løsning, internt i rutebygger-teamet, som den ‘sande løsning‘ eller ‘den letteste løsning’? Hvis ja, hvordan opnåede vi mandat til at diktere sandheden om løsningen? (Hint: Det gjorde vi heller ikke).

Se Yoshiyuki Ogata gå feet first i en diedre – Det kan vel ikke være den letteste løsning.. eller hvad?

“My fingers are weak”

… er ikke ligefrem det man tænker, når man ser Miho Nonaka, men er tit noget man selv tænker, hvis et greb føles umuligt at holde fat i. 

I hendes Q&A om tekniktræning kommer hun rundt om forskellige emner, som blandt andet kropsposition, forståelse af hendes styrker og hvordan hun træner svagheder. Den er heldigvis med engelske undertekster, så man på trods af sprogbarrieren kan få nogle guldkorn.

Et af guldkornene er at klatring er kernen.

Hvis man ikke kan holde en slags greb, foreslår hun for eksempel at klatre mere på den grebstype og lære de forskellige positioner, i stedet for kun at tænke finger- og styrketræning som løsningen.

Videoen er på ingen måde svaret til alle ens tekniske problemer, men den kan måske opfordre en til at tænke mere over ens tilgang til træning, og opfordre en større bevidsthed om kropsposition på væggen.

Her er nogle punkter, som jeg synes var værd at fremhæve: 

1:30 – fokus på lillefingeren (bliver uddybet ved 10:04)
2:57 – kendskab til styrker og overvejelse af dette i forhold til position på væggen
4:00 – fingertræning 
4:45 – træning af svagheder = en masse klatring, for at lære hvordan man bedst bevæger sig på væggen
6:35 – vigtigheden af timing

Hvorfor er Tobi Diedler i Singapore?

Hvad gør man, hvis man ikke har viden? Man opsøger den – eller i dette tilfælde; importerer den!

I denne video er Tobi Diedler fløjet til Singapore for, at indgå som rutebygger for IFSC SMU Gravival bouldering konkurrencen.

Tobi har hjemme i Hamburg Flashh-klatrehallen i Tyskland, hvor tysk flowy stil har influeret hans måde at tænke rutebygning på.

Men hvorfor er Tobi i Singapore?

Singaporeanerne har opdaget Tobi gennem Instagram. De så at Tobi havde et øje for især fodteknik og æstetik, hvilket er elementer som man i Singapore tidligere har haft mindre fokus på. De tog hånd om sagerne og fløj Tobi til Singapore for at dele viden og erfaring.

Videoen kan ses i sin helhed, men her er udpluk af fokuspunkter:

19:44 hvorfor diversitet i circuits

28:42 Æstetik vs. funktionalitet

30:44 Hvorfor blev Tobi inviteret til Singapore?

35:09 Master of uncertainty  

Bruger du harpiks ?

“Nej selvfølgelig ikke !”

Tror du. De fleste producenter af flydende kalk tilsætter harpiks (colophonium), fordi det tilstopper hudens porrer, så man sveder mindre.

Men det er rigtig skidt for klipperne, idet grebene bliver glatte af blandingen, og det er noget nær umuligt at vaske af greb i klatrehaller, så også her bliver grebene glatte over tid.

Tidligere var colophonium forbudt i IFSC reglerne, men er det nævnt i de nuværende regler ? Der er en i-bbz FriXion® Double Brush til den første, der svarer rigtigt på info@circuit.dk

Her beskrevet i en artikel fra det australske klatreforbund.