Stockholm rutebyggerrapport

BLX BOULDERING CLUB

I august var jeg i Stockholm for at bygge åbningssættet i den nye hal BLX Bouldering Club. Hallen er placeret på øverste etage i Westfield Mall of Scandinavia, der er et storcenter på størrelse med Fields i København. Den nye hal fokuserer på at skabe et produkt, der gør folk bedre til at klatre. De vil gøre adgang og betaling lige så let som at gå til fitness og ovenikøbet med garanteret parkering og indkøbsmuligheder lige om hjørnet (eller lige om rulletrappen skulle man måske sige).

Her følger en rutebyggerrapport med nedslag, der er vigtige, da de skiller sig ud som ideer og erfaringer, som kan bruges i fremtiden.

Facts:

BLX Bouldering Club

7 dages rutebyg

1 hviledag

60 blokke

6 circuits

2 dage afsat til circuit-justering

3 rutebyggere

At kunne tilpasse sig omgivelserne

Rutebygningen var planlagt til at skulle foregå imens CityWall byggede væggene færdig. Det betød at vi skulle indordne os under en større byggeplan og deres forskellige deadlines. De arbejdede i omvendt rækkefølge. Det skal forstås som at de løste de opgaver længst inde, eller længst oppe i hallen, der krævede lift eller andet tungt værktøj. Derefter flyttede de lift og materialer væk fra området, så madrasserne kunne lægges med det tilhørende tæppe-cover.

Vi arbejdede derfor oftest uden madrasser foran væggene – og det er krævende. Først må skitser til blokke sættes, da man kun lægger madrasser foran væggen én gang (Det er for tungt at flytte madrasser frem og tilbage for både at skabe plads til stiger på betongulvet og flytte madrasser tilbage under væggen til testfasen). En eventuel sidste justering gemmes til madrasserne er lagt endeligt. 

Planlægningen var dynamisk, hvilket betød at vi altid havde 2-3 andre opgaver i rutebygningen, vi kunne tage os til en given dag – alt efter hvor langt vægbyggeriet var kommet. Vi tilpassede os deres rytme og nogle dage ændrede planen sig, så vi skulle lægge kursen om og fuldføre andre delopgaver i planen. Det kan virke frustrerende at planen ændrer sig, men i et kreativt perspektiv fik vi mulighed for at genoverveje ideer på væggen, samt circuitternes sammensætning. Vi vendte bevidst frustration til mulighed for at tænke anderledes over rutebygningen. Brudene i den faste rytme var åbningen mod anderledes muligheder for at afprøve kreative processer.

Ved hver dags afslutning evaluerede vi vores proces for at optimere på detaljer og effektivitet, da hver eneste dag var kostbar tid, der ikke kunne spildes. Vi iberegnede blandt andet træthed for at sikre, at opgaverne de sidste dage, ikke var de mest fysisk krævende. Det kunne eksempelvis være at undgå at de sværeste blokke manglede at blive sat. Eller at vi sikrede os at de mest krævende vurderinger af circuitniveauerne blev udført på dage, hvor vi var friske.

Fagligt highlight: Skill-circuits

Hallen følger et circuitsystem, hvor hver circuit har egen grebfarve. Indenfor hver enkelt circuit bliver sværhedsgraden markeret med farvet tape på startgrebene. Hver circuit har et enkelt tema/teknisk fokus. Det betyder at en skill-circuit med eksempelvis koordination som tema kun indeholder koordinationsblokke i forskellige sværhedsgrader. Skill-circuits skiller sig ud fra andre circuitsystemer ved, at hver circuit har et enkelt tema, men at blokkene varierer i sværhedsgrad.

Hvad er intentionen?

Det er intentionen at man ved skill-circuits opnår et meget transparent og let tilgængeligt produkt. Det er transparent fordi hver circuit følger et enkelt tema af bevægelser eksempelvis mantles. Det er let tilgængeligt fordi eftersom circuitterne følger grebfarverne, er det let at følge en circuit gennem hallen, da det blot er grebfarven man skal lokalisere. Det er også intentionen med skill-circuits at man vil give folk to overordnede måder at anvende produktet på. For det første kan man følge en tværgående circuit, på tværs af grebfarver (og dermed på tværs af temaer/teknikker) man selv sætter sammen. På den måde får brugeren høj diversitet af blokke i sin circuit, samt muligheden for at teste om brugerens niveau er konsekvent over flere forskellige stilarter. Den tværgående circuit for en 6A klatrer bliver spørgsmålet om man kan klatre 6A i alle stilarter. Med andre ord bliver brugerens svagheder hurtigt lokaliseret.

Den anden måde man kan anvende produktet på er, at circuitterne følges i et enkelt tema. Hvis man vælger at følge en circuit med temaet mantle, så kan man øve mantleblokke i stigende sværhedsgrad.

Tilrettelæggelse

Hvis man vil anvende dette system, så skal man beslutte sig for, hvilke temaer man gerne vil have repræsenteret i sit produkt. Antallet af circuits skal sammenstemmes med antallet af tilgængelige grebfarver.

BLX hallens circuitter:

🔴Dynamic coordination

🔵 Tactics

🟡Footwork

🟢Wildcard

🟣Wrestling

⚫️Weightshift

Kundernes oplevelse

Produktet er let at anvende når man har forstået systemet. Kunderne får en oplevelse af at kunne træne en enkelt teknik i forskellige sværhedsgrader og dermed arbejde med progression i en enkelt teknik ad gangen. Ved at anvende tværgående circuitter er kunderne selv herre over sammensætningen af deres træningspas, men sikrer en test i flere forskellige stilarter på en session.

Mine erfaringer

Mine erfaringer med dette system er at man skal være tydelig med kommunikationen omkring, hvordan man bruger produktet. Ideen om den tværgående circuit kræver initiativ fra brugeren. Det er ikke nødvendigvis tydeligt, hvordan det fungerer for en uerfaren klatrer. Mine erfaringer er også at man skal gøre det tydeligt at circuitterne er dynamiske, altså at en circuits tema/tekniske fokus bør kunne ændre sig, så produktet varierer i indhold. Man kan vælge at gøre det tydeligt, hvilke perioder de enkelte circuits har en bestemt overskrift og hvornår det skifter. I BLX startede de ud med ovenstående temaer/tekniske fokuspunkter. Den grønne circuit var wildcard for at eksperimentere med en circuit, der havde blandede temaer for blokkene. Alle circuitter er tænkt som dynamiske og de vil ændre overskrifter i fremtiden.

Sammenlignet med en almindelig circuit med høj diversitet i temaer, så er dette produkt mere krævende for brugeren. Brugeren skal tage stilling til, hvordan man vil anvende circuitterne og man kan ikke blindt følge en circuit på et vist niveau, og lade sig føre med af, hvad rutebyggerne har tænkt.

Processen:

Processen bag rutebygningen var dynamisk og kunne ændre sig fordi vi skulle adaptere rytmen fra vægbygger teamet. Grundlæggende var processen dikteret af en plan, hvor kvantitet og fokuspunkter pr circuit og pr blok fastslog, hvad og hvor vi skulle bygge.

Oftest var fremgangsmåden at vi i fællesskab blev enige om et volumesteup på væggen, der bidrog til alle typer af ideer på tværs af circuitternes teamer. Derefter satte vi skitser til ideerne. Ingen blokke blev bygget af en enkelt person. Vi forsøgte generelt at samarbejde om en blok så tidligt i processen som muligt, så det blev fællesskabets blokke. Intentionen er at alle føler et medansvar for udformningen og udførslen af arbejdet.

Konceptvæg

Vi eksperimenterede med en fremgangsmåde, hvor vi dikterede en retning for en sektion af blokke. Eksempelvis havde vi en sektion, der havde overskriften no foot boulders. Det var op til den enkelte rutebygger at fortolke overskriften. Gruppen vurderede i fællesskab, hvilke blokke der skulle anvendes og hvilke der skulle justeres. Det var ikke alle blokke, der endte som campusblokke, men fremgangsmåden med at fremprovokere en bestemt type blokke fra rutebyggerne gjorde at diversiteten mellem sektionerne blev større.  

Circuitjustering

Vi afsatte bevidst hele dage til kun at justere circuitterne. Vi justerede sammenhængen mellem blokkene tværs af temaer ved at følge en grad ad gangen. Vi justerede også circuits internt ved at vurdere eksempelvis den dynamiske circuits niveauer for at sikre, at blokkene steg tilstrækkeligt i grad pr blok.

Det var vigtigt at dage sat af til circuitjustering ikke indeholdt produktion af blokke. Vurderingerne var tidskrævende og man skulle have mange testmæssige indtryk med i vurderingerne, hvilket betyder en stor mængde klatring disse dage. Derfor er minimal rutebyg bedre for vurderingerne.

Bevidsthed om forskellige processer

Vi forsøgte at have en fælles bevidsthed om, hvilken proces vi anvendte. Justering af processen foregik i fællesskab og på baggrund af afsluttende evalueringer hver dag.

Vi forsøgte at ændre på processen ofte for at fremprovokere nye ideer og perspektiver. Én fremgangsmåde var at skabe en fælles konceptide til en hel sektion. Vi byggede kernen af alle blokke på sektionen og gruppen færdiggjorde starten før, og afslutningen efter kernen af blokken i fællesskab. På den måde gik en tydelig tematisk detalje igen i blokkene, men teknisk varierede blokkene.

Der skulle bygges ca 60 blokke fordelt på 2 etager. Hver etage var inddelt i ca 5 vægsektioner med ca 30 blokke pr etage. Hver dag var fleksibel fordi logistik dikterede, at det ikke altid var nødvendigt at afslutte et sæt når det var påbegyndt samme dag. Derfor eksperimenterede vi med en anden type af proces for rutebygningen af en sektion, hvor processen strakte sig over flere dage. Det gav mulighed for at tænke over, hvor gode blokkene var og om det var en bedre løsning at strippe og starte forfra på visse blokke. Det var overvejelser, der normalt ikke er plads til grundet kortere deadlines.

Tydelige dagskvoter og delmål er vigtige for at skabe en følelse af at alle i gruppen følger samme retning. Desuden anvendte vi en analog plan på papir, hvor alle informationer om circuits og blokke blev ajour ført. Planen fungerede som midtpunkt for arbejdet.

“Climb like a girl – if you can.”

Udtrykket kan have en negativ klang, men når man har set Mari Augusta Salvesen klatre Presenten 8 i 28 graders varme, så forstår man, at det er noget at stræbe efter.

Ruten var oprindeligt graderet 6+, fordi førstebestigeren Magnus Strömhäll troede, at “rigtige offwidth klatrere” ville finde teknisk bedre løsninger end ham. Til dato er han stadig en af de bedste off-width klatrere i Sverige – den ydmyghed…

DR kommentering ved OL Tokyo 2020

Peter fra circuit.dk har fået muligheden for at kommentere på De Olympiske Lege i Tokyo på DR.

Kommenteringen bliver sendt på DR 5. august 17:00 og 6. august 17:00.

Med mange års klatre-erfaring og gode formidler evner, er det garanteret, at klatringen bliver velbeskrevet og forståeligt for alle, hvis man vælger at se med. Og hvorfor se med? Tjo, der er meget øjet ikke ser – eksempelvis hvordan rutebyggernes overvejelser spiller ind i konkurrencens udfoldelse (se et eksempel fra Meiringen 2021 i en tidligere post). Peter vil gøre brug af tidligere erfaringer med rutebyg til konkurrencer, der opkvalificerer analysen af konkurrencens aspekter.

Hvad kan vi forvente fra Tokyo? Der er allerede action foran væggen. Rutebyggerne forsøger at holde blokkene helt hemmelige før runderne begynder, men en person har sneget sig ind og filmet processen og testklatringen, og derefter lagt videoen op på youtube. IFSC har fået videoen fjernet og det resulterede i at rutebyggerteamet måtte bygge to helt nye blokke. Læs mere her med førstehåndsberetning fra en af rutebyggerne.

De 20 bedste atleter er allerede tjekket ind i ‘The Olympic Village’ og de har fået muligheden for at træne på den officielle væg inden det går løs i morgen. Dog kan de intet ændre nu. Deres forberedelser op til dagen i morgen strækker sig mange år tilbage og deres akkumulerede erfaring kommer til at give udslaget.

Et mix af rutebygningsaspekter og detaljerede liveanalyser er hvad man får serveret i kommenteringen. Alt vi kan sige nu, er:

Gamba Gamba!

Flathold Feinschmeckeri

Flathold er et stort brand, absolut et af de største. Og derfor har de nærmest eneret på udstillingsvinduet < IFSC Meiringen Boulder World Cup >.

Det er nu meget godt for alle os, der følger med på sidelinjen. Vi får de første glimt af de nyeste greb og rutebyg i verdensklasse. Men hvad siger Manu Hassler, Laurent Laporte, Samy Remi, Pierre Broyer og Gen Hirashima egentlig selv om deres overvejelser og bekymringer bag processen?

Se tankeprocesserne bag rutebyggernes valg i videoen. Det er især interessant at Laporte siger, at det ikke er nødvendigt at tilbyde originale koncepter hver eneste gang. Det vigtige er at være klar over at man skaber et spektakel.

En anden nævneværdig detalje: Gen starter rutebygger-teamet på den sværest mulige måde = ‘freestyle’. Læg mærke til hvordan verdens bedste rutebyggere takler sådan en ordre fra chefrutebyggeren.

Og hvem er Gen egentlig udover at være en af Japans absolut bedste rutebyggere? I det her interview siger han at han kun klatrer 3 gange om ugen og hovedsageligt klatrer multipitch udendørs.

Parkour med Tomoa

Her en lille tutorial med Tomoa Narasaki, der bryder parkour klatring ned i 4 simple råd. Det 4 råd er gammelt Johnny Dawes råd, som også gælder i al øvrig klatring: “Kend din slutposition”.

The final gig!

En af de mest erfarne indenfor rutebygning er ved at takke af på den internationale scene.

Percy Bishton har været professionel rutebygger i mere end 25 år, han er medejer af en af de første bouldering haller, ‘The Climbing Works’ i Sheffield, og han er vokset op på Gritstone i Peak District.

Percys sidste gig er som chef rutebygger til OL i Tokyo og Niki Held har fanget ham for en snak om processen bag store events og Percys karriere.

Percy taler let om overvejelser og oplevelser i konkrete situationer, som, hvis man lytter efter, har en stor mængde af overvejelser og mellemregninger bag. Du får med andre ord indblik i Percys enorme kapacitet og hans blik for helheden. Percy er meget reflekteret og den evne han har til at træffe de rette beslutninger i en presset situation, i fællesskab med teamet, er uden sammenligning en af grundene til, at han har været så elsket en rutebygger i branchen.

At lære hvordan man lærer

Udo Neumann (Udini) er kendt for hans kreative, all-round tilgang til klatretræning, og han har sammen med Alvaro Rangel startet en serie der udforsker “physical literacy domains”, som groft sagt er alle parametre der spiller ind i klatring.

I det første afsnit kommer de omkring flere spændende emner som for eksempel; vigtigheden af at lære hvordan man lærer og rutebygning som en målskive der konstant er i bevægelse, hvilket kræver alsidige og tilpasselige atleter.

Her er nogle af de centrale punker:

9:55 – overfokus på et parameter kan føre til negligering af potentiel udvikling indenfor andre parametre
16:45 – “not enough free play”
19:00 – hvordan uddannelse kan hindre kreativitet, hvis man ikke tager det med et gran salt
21:10 – “infusion from other domains” (hvordan klatring bliver inspireret fra andre sportsgrene og hvordan kundskaber kan overføres)
25:00 – “routesetting as a moving target” & “practicing uncertainty”
33:25 – “learning to learn to solve problems”
39:30 – “constraint led approach” (hvordan man kan skalere “svagheder” til noget håndgribeligt og dermed få progression)

Hvis man vil se mere fra Udini, kan man blandt andet finde ham her:

Instagram
Hjemmeside
Flere blog indlæg / artikler

Forår = World Cup i Meiringen !

Nicky har som altid lavet et sammendrag af herrernes finale med kommentarer, analyser og tekniske highlights. Rapport fra damernes finale kommer om et par dage. Finalen er både godt skruet og godt klatret, og er værd at se før man ser sammendraget.

Nicky har været flittig og er også ved at lægge sidste hånd på et interview med Percy Bishton, der er chef-rutebygger ved OL i Tokyo ! Så ‘stay climb, keep parkour’.

Hvis man synes Nickys videoer er værd at se, så kan man støtte ham på Patreon.

Vigtigheden af at forstå ‘privilegier’

Graderinger er subjektive forslag, ikke objektive sandheder. De subjektive forslag samles til bunke og derudfra opstår konsensusgraderinger. De subjektive forslag er ofte givet af en lille gruppe rutebyggere i klatrehaller – de har privilegiet til at gradere. Men hvem skal være en del af denne udvalgte gruppe, hvem skal have privilegiet? Den diskussion er så småt ved at komme op til overfladen og kan blandt andet følges ved at klikke på billedet.

Snakken om privilegier kan også ses i lyset af forrige post om, hvorvidt vi forstår, at morfologi er dikterende for en løsning, snarere end rutebygger-teamets interne aftale om en optimal løsning.

Tillader vi muligheden for, at det kunne være anderledes?

Tillader vi at sekvensen på en blok må fortolkes med kreativitet og intuition, eller har vi aftalt en løsning, internt i rutebygger-teamet, som den ‘sande løsning‘ eller ‘den letteste løsning’? Hvis ja, hvordan opnåede vi mandat til at diktere sandheden om løsningen? (Hint: Det gjorde vi heller ikke).

Se Yoshiyuki Ogata gå feet first i en diedre – Det kan vel ikke være den letteste løsning.. eller hvad?