A month ago, I hopped on a train with my one-way-ticket from Copenhagen to Stockholm, with 5 bags and a skateboard, which is safe to say, was the absolute limit of what I could carry.

As I crossed the bridge, I felt an equal rush of excitement and uncertainty. Time for an adventure! But also, what is waiting for me when I get off this train? (Having never been to Stockholm before, this seemed to be a legit question.)

One month in and I definitely haven’t regretted my decision. Many new things to take in, but it’s been so refreshing to jump into another environment, different ways of doing things, and most importantly, to be met by some extremely welcoming people. I may have underestimated the logistics involved in moving countries and the tiredness that follows heaps of new impressions, but other than that, I can’t complain.

Being welcomed into a team and being listened to. Working together, rather than just working next to each other. Being cared for as an employee and working with people who have an understanding for the demands and challenges of the job. AND on top of that, being surrounded by rocks, and people who are equally psyched to go climbing all the time.

I still don’t know what is waiting for me, but so far so good, and I’m thankful for the warm Swedish welcome.

Udo Neumann (Udini) er kendt for hans kreative, all-round tilgang til klatretræning, og han har sammen med Alvaro Rangel startet en serie der udforsker “physical literacy domains”, som groft sagt er alle parametre der spiller ind i klatring.

I det første afsnit kommer de omkring flere spændende emner som for eksempel; vigtigheden af at lære hvordan man lærer og rutebygning som en målskive der konstant er i bevægelse, hvilket kræver alsidige og tilpasselige atleter.

Her er nogle af de centrale punker:

9:55 – overfokus på et parameter kan føre til negligering af potentiel udvikling indenfor andre parametre
16:45 – “not enough free play”
19:00 – hvordan uddannelse kan hindre kreativitet, hvis man ikke tager det med et gran salt
21:10 – “infusion from other domains” (hvordan klatring bliver inspireret fra andre sportsgrene og hvordan kundskaber kan overføres)
25:00 – “routesetting as a moving target” & “practicing uncertainty”
33:25 – “learning to learn to solve problems”
39:30 – “constraint led approach” (hvordan man kan skalere “svagheder” til noget håndgribeligt og dermed få progression)

Hvis man vil se mere fra Udini, kan man blandt andet finde ham her:

Instagram
Hjemmeside
Flere blog indlæg / artikler

… er ikke ligefrem det man tænker, når man ser Miho Nonaka, men er tit noget man selv tænker, hvis et greb føles umuligt at holde fat i. 

I hendes Q&A om tekniktræning kommer hun rundt om forskellige emner, som blandt andet kropsposition, forståelse af hendes styrker og hvordan hun træner svagheder. Den er heldigvis med engelske undertekster, så man på trods af sprogbarrieren kan få nogle guldkorn.

Et af guldkornene er at klatring er kernen.

Hvis man ikke kan holde en slags greb, foreslår hun for eksempel at klatre mere på den grebstype og lære de forskellige positioner, i stedet for kun at tænke finger- og styrketræning som løsningen.

Videoen er på ingen måde svaret til alle ens tekniske problemer, men den kan måske opfordre en til at tænke mere over ens tilgang til træning, og opfordre en større bevidsthed om kropsposition på væggen.

Her er nogle punkter, som jeg synes var værd at fremhæve: 

1:30 – fokus på lillefingeren (bliver uddybet ved 10:04)
2:57 – kendskab til styrker og overvejelse af dette i forhold til position på væggen
4:00 – fingertræning 
4:45 – træning af svagheder = en masse klatring, for at lære hvordan man bedst bevæger sig på væggen
6:35 – vigtigheden af timing