The final gig!

En af de mest erfarne indenfor rutebygning er ved at takke af på den internationale scene.

Percy Bishton har været professionel rutebygger i mere end 25 år, han er medejer af en af de første bouldering haller, ‘The Climbing Works’ i Sheffield, og han er vokset op på Gritstone i Peak District.

Percys sidste gig er som chef rutebygger til OL i Tokyo og Niki Held har fanget ham for en snak om processen bag store events og Percys karriere.

Percy taler let om overvejelser og oplevelser i konkrete situationer, som, hvis man lytter efter, har en stor mængde af overvejelser og mellemregninger bag. Du får med andre ord indblik i Percys enorme kapacitet og hans blik for helheden. Percy er meget reflekteret og den evne han har til at træffe de rette beslutninger i en presset situation, i fællesskab med teamet, er uden sammenligning en af grundene til, at han har været så elsket en rutebygger i branchen.