With great power comes great responsibility

Stan Lee’s kendte Spiderman citat har en ting eller to at sige om selvbevidsthed – også i en klatresammenhæng. Dette ansvar, der følger med ”great powers”, kan i klatring tolkes som ansvaret for at være bevidst om dig selv og hvor du er på væggen. Din ”great power” er netop at kunne fokusere og være bevidst om din kropsposition, din proprioception, og det er spild af god hjerne-båndbredde ikke at udnytte denne evne og vie et par splitsekunder på at forfine dine bevægelser i din klatring. Det er en af de mest uudnyttede metoder til at blive en dygtigere klatrer og derfor er det et must at gå ad den vej, hvis man har forhåbninger om at udvikle sig.

Vi kender det alle sammen. Vi ankommer til klatrehallen efter en lang dag, siger hej til dem vi kender, og varmer hurtigt op for at kunne komme på væggen med de andre. Vi finder et projekt, som får et par forsøg. Armene begynder at blive trætte, forsøgene bliver mere desperate og fokus forsvinder væk fra klatringen og over mod forventninger til at toppe boulderproblemet. Vi skyder måske skylden på træthed eller andre faktorer, som virker indlysende for udfaldet af præstationen. Efter endnu et fejlslået forsøg går vi videre til et nyt projekt.

Men vi har misset en vigtig lektion.

Det er netop i disse situationer at væggen har noget at lære os. Vi bliver smidt af, vi lytter ikke til vores fejl, vi lytter ikke til de sensoriske data i proprioceptionen, der siger til os at; ”hov du mangler at vinkle anklen mere mod venstre, placere dig lavere på sloperen og justere farten i bevægelsen en smule” – og bum, vi lander pladask på madrassen igen.

Hvis vi har vækket din interesse og du vil læse mere om, hvordan du kan udvikle din bevidsthed i din klatring og få bedre forståelse for kropsbevidsthed, så skal du læse denne artikel, der handler om klatring som The art of body awareness. Artiklen taler blandt andet om forskellige øvelser, hvor man træner ens bevidsthed om eksempelvis fodplaceringer. Vi har selv arbejdet med denne type øvelser og blandt andet forsøgt at klatre hele circuits med bind for øjnene.

Når man dykker ned i bevidstheden om ens proprioception, så opdager man mange fokuspunkter, der kan justeres på væggen. Blandt andet er tempoet, du eksekverer bevægelserne i, altafgørende for om du falder eller gennemfører bevægelsen. Hvis du mestrer det optimale tempo i en given bevægelse, så udnytter du den ideale vej gennem bevægelsen og spilder ikke energi. Når bevægelserne sættes sammen i optimalt tempo, så opstår en følelse af flow. Som Ty’ Landman siger om flow, så er det en hybrid af “fast and slow”.

Vi taler af egne erfaringer når vi peger på vigtigheden af jagten på flow-følelsen.